BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos os er en nytænkende psykiatri ikke kun er en drøm, det er dagligdagen. Vi er et afsnit i rivende udvikling for at skabe det bedste recovery-orienterede behandlingstilbud til mennesker med alvorlige psykiske lidelser og misbrug. Og vi mangler dig til vores velfungerende tværfaglige team.
Vi tilbyder gode muligheder for at sætte dit præg på afsnittet, og vi sætter en stor ære i at have et godt arbejdsmiljø.
Vi har en innovativ tilgang til pleje- og behandling og er altid nysgerrige efter nye ideer. Vi har tid til patienten, stor grad af indflydelse og vores eget uddannelsesprogram.
På De Særlige Pladser arbejder vi tværprofessionelt med afsæt i den enkelte patients liv og udfordringer. Vi arbejder patientorienteret og aktivitetsbaseret og vores patienter inddrages i planlægningen af deres behandling i tæt samarbejde med region og kommuner.
Din rolle og faglighed
Du bliver kontaktperson for patienter, der primært har diagnoser indenfor skizofreni-spektret og som ofte har misbrug af alkohol eller stoffer.
Vi har patienter, som har været indlagt både i den retslige psykiatri og den lukkede psykiatri, og nogle patienter har behandlingsdomme. Psykiatriloven gælder også på De Særlige Pladser.
En betydningsfuld del af dit arbejde vil være, i samarbejde med patienten, at tilrettelægge aktiviteter der er meningsfulde og understøtter forandring. Du får samtidig også mulighed for at bringe dine egne interesser i spil.
Du vil indgå i et tværfagligt team, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, læger, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, misbrugsbehandlere, musikterapeut og psykologer.
Du vil få stor indflydelse, da du sammen med patienter og kollegaer deltager i møder omhandlende behandlingen, f.eks. om patientens behandlingsplan, møder med kommunen, indlæggelsessamtaler, udskrivningssamtaler mm.
Hos os får du
Grundig introduktion. Vi prioriterer en grundig introduktion til jobbet og psykiatrien generelt. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig i din første tid. Vi giver løbende supervision, så du bliver dygtigere og sikrer, at du bliver godt klædt på til jobbet.
Gode muligheder for kompetenceudvikling. Du udvikler dine faglige kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje og du sparer med erfarne kollegaer. Du får mulighed for kompetenceudvikling både gennem eksterne kurser og De Særlige Pladsers eget uddannelsesprogram.
Høj sikkerhed. Vi går op i hinandens sikkerhed og har løbende undervisning i konflikthåndtering og brugen af deeskalerende teknikker, så vi hele tiden er opdateret.
Om De Særlige pladser
Vi har tre åbne psykiatriske afsnit med plads til 42 patienter. Det ene afsnit tilbyder også skærmede pladser til patienter, som har et ekstra behov for intensiv psykiatrisk pleje. På hvert afsnit er vi ca. 35-38 medarbejdere.
Beliggenhed
De Særlige Pladser ligger på Frederikssundsvej 30 i Frederikssund. S-togene H og C kører til Frederikssund station og derfra er der bus op til os. Vi ligger i cykelafstand fra stationen og i regnvejr kan cyklen medtages i bussen. Er du i bil er der altid en parkeringsplads ledig.
Løn og ansættelsesvilkår
Hos os skal der både være plads til arbejdsliv og privatliv, og vi bestræber os på at få vagtplanen til at gå op med den enkeltes ønsker. Vi arbejder for nuværende i blandede vagter og med weekendarbejde hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst.
Interesseret?
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kirstine Bro Jørgensen på tlf. 20 57 96 39.
Besøg også vores hjemmeside, og hør os fortælle mere om arbejdspladsen.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest tirsdag d. 22. august 2023.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder ansættelsessamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Nordsjælland, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250939&DepartmentId=14440&MediaId=4953&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886412