BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Frederikssund Kommunes Idrætsanlæg søger to livreddere på henholdsvis 34 og 32 timer i gennemsnit pr uge, til at indgå i vores faste team af livreddere.
Vi har to svømmehaller, en i Slangerup der er en del af Slangerup Idræts- og Kulturcenter samt en nybygget svømmehal fra 2020 i Frederikssund, med særligt wellness- og saunaområde. Du vil komme til at arbejde i begge svømmehaller.
Vi tilbyder forskellige aktiviteter i den offentlige åbningstid, herunder aquafit, aquadance og saunagus. Herudover varetager vi også undervisning i skolesvømning - så har du erfaring med dette eller lyst til at udvikle dine kompetencer inden for aktiviteter og skolesvømning, er det et stort plus.
Dine vagter vil ligge i et 3-ugers rul. To uger med primært dagvagter samt én uge med aftenvagter. Du vil ligeledes have weekendvagt hver tredje uge.
Kørekort til almindelig bil er ikke et krav, men en fordel, da der kan være transport mellem de to svømmehaller (Bil stilles i de tilfælde til rådighed).
De primære arbejdsopgaver er
- Opsyn ved bassiner og forebyggelse af uheld og ulykker.
- Yde den gode service til vores mange gæster og foreninger.
- Rengøring samt forskellig service ved bassiner
- Instruktion i aktiviteter og skolesvømning
Vi forventer, at du
- har lyst til at gøre en positiv forskel for gæster og kollegaer
- er udadvendt og kan kommunikere med alle aldersgrupper
- er initiativrig og serviceminded både overfor gæster og kollegaer
- er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver
- kan tage bassinlivredderprøven i bassin med 3,8 meter dybde.
Hos Frederikssund Idrætsanlæg får du
- ordnede forhold og gode kollegaer
- en arbejdsplads med afvekslende opgaver
- et arbejdsfællesskab hvor vi gerne vil hjælpe hinanden
- et spændende job med gode muligheder for personlig udvikling i et attraktivt miljø.
Ansættelse og ansøgningsfrist
Ansættelse senest 1. oktober, men gerne inden hvis det er muligt.
Ansøgningsfrist er fredag den 18. august.
Vi forventer at afholde samtaler 24.- og 25. august.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Teamleder Jeanette Marcussen på 28 90 69 31 – du kan læse mere om vores svømmehaller og anlæg på vores hjemmeside:
idraet.frederikssund.dk
Ansættelsesforhold
Fastansættelse, deltid
Tiltrædelse
01. okt 2023
Kontakt
Teamleder Jeanette Marcussen, telefon 28 90 69 31 (Ferie uge 30-31-32) Leder Jonas Hviid, telefon 24 96 38 28 (Ferie uge 28-29-30)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Frederikssund Kommune, Kalvøvej 13, 3600 Frederikssund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1481&ERId=83358
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873741