BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du pædagogisk kompetence, er du faglig robust, og kan du give omsorg på distancen?
Så er her et job med muligheder, fagligt engagement og et samarbejde med dygtige kolleger.
Målgruppen er borgere, der bor i Trekløverets døgnafdeling, samt borgere der individuelt visiteres til vagttelefonordning i tillæg til anden indsats under servicelovens § 85 (evt. 82b). Telefonen er borgernes tryghed. Din stemme og muligheden for at foretage opkald til dig, er derfor meget betydningsfuld for borgeren.
En borger ville sige: ”Så ved jeg, at uanset hvad der sker med ”mig”, er der én jeg kan ringe til om natten, som kan hjælpe mig til ro”.
Der er tale om en nyoprettet funktion, som skal spille sammen med et allerede etableret nattevagtteam. Opgaverne er normeret til at varetages af to medarbejdere, 365 dage årligt. I vil være et nattevagtsteam på fire medarbejdere. Arbejdstiden er 21.45-07.15 i et 7 dages rul. Det vil sige 7 dages arbejde, 7 dages fri.
Dine opgaver og ansvar erPædagogisk støtte efter SEL § 85 til borgerne som er tilknyttet Trekløverets døgnafdeling samt nogle mindre praktiske opgaver som eksempelvis rundering, oprydning, klargøring til morgenvagter for borgere på Trekløverets døgnafdeling.
Tage imod opkald fra visiterede borgere der bor i eget hjem og borgere, der bor i bofællesskaber uden nattevagt samt tryghedsbesøg til borgere på arbejdsadressen efter aftale med daglig leder.
Støtte borgere med handlemuligheder og strategier, så det akutte behov så vidt muligt afhjælpes. Det kan være hjælp og guidning til at tackle en bestemt situation og beroligelse (fx frustration ved en uforudset hændelse, angst, utryghed, usikkerhed om hvad vedkommende skal gøre nu etc.).
Vagttelefonen er også opsøgende og foretager tryghedsopkald, samt ringer til borgere på et bestemt tidspunkt og minder om eksempelvis piller mm.
Ved akut krise som vurderes at kræve yderligere handling, henvises borgeren til andre tilbud som vagtlæge, sygehus, politi. Borgeren hjælpes evt. med kontakt hertil.
Som kollega hos os skal du kunneAflede, anvise og stilladsere hensigtsmæssig adfærd i borgernes liv. Det gør du blandet andet ved at fremstå kongruent i tale og kropssprog.
- Du kan lytte bag om den adfærd, du hører i telefonen.
- Du er en Teamplayer. Mere specifikt:
- Du er selvledende i en team- og organisatorisk kontekst.
- Du har fagligt og personligt overskud til både at give samt modtage tillid og kritik.
- Du er fortrolig med IT-systemer. Vi benytter Sensum som fagsystem, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til velfærds- og kommunikationsteknologier.
- Du formår at afveje konkret kontekst og bruger din dømmekraft til at tage beslutninger på egen hånd, som er funderet i faglige overvejelser. Samtidig kan du indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med respekt for fælles aftaler, som overholdes i praksis.
- Plads i et team, hvor trivsel og samarbejde er nøgleord.
- Vi er lydhøre over for hinandens tanker, ideer og ser forskelligheder som en styrke.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling. Organisationen prioriterer kompetenceudvikling og supervision, der understøtter kerneopgaven.
- En ledelse, der har fokus på psykologisk tryghed, styrker ved forskelligheder og feedbackkultur.
Har vi fanget din interesse så send din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst og anciennitet samt relevant uddannelse. Der indhentes udvidet straffeattest og referencer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til ansættelse pr. 1. april 2024.
Ansøgningsfrist er den 20. februar kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. februar fra kl. 16.00
Vil du gerne vide mere om stillingerne, kan du kontakte daglig leder Mette Johansen på tlf. 21 31 68 93.
Om Halsnæs KommuneHalsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Halsnæs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Halsnæs Kommune, Præstebrovej, 14, 3310 Ølsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984394